07/10/2024

dinformue.dk

Dit digitale kompas i økonomiens verden

Kreditscore 2024

6 min read
Kreditscore 2023

Hvad er kreditscore generelt?

En kreditscore er en numerisk vurdering af en persons eller virksomheds kreditværdighed baseret på deres økonomiske historik og adfærd. Den bruges af långivere, som banker, kreditkortselskaber og andre finansielle institutioner, til at vurdere risikoen ved at låne penge til en person eller virksomhed. Kreditscoren beregnes normalt ud fra en række faktorer såsom tidligere låne- og kreditkortbetaling, gældsniveau, kredithistorie, indkomst og beskæftigelse.

En høj kreditscore indikerer, at en person eller virksomhed har en god økonomisk historik og sandsynligvis er en pålidelig låntager, hvilket kan resultere i nemmere adgang til kredit og lavere renter. Omvendt kan en lav kreditscore indikere økonomisk usikkerhed eller dårlig betalingsevne, hvilket kan begrænse adgangen til kreditmuligheder eller føre til højere rentesatser.

Det er vigtigt at opretholde en god kreditscore, da den kan påvirke ens evne til at sikre finansiering til store køb som biler eller boliger samt påvirke rentesatserne på eksisterende lån.

Hvad påvirker en kreditscore?

En kreditscore kan blive påvirket er mange parametre. De mest hyppige er status om din nuværende økonomi hvor der bliver set på:

  • Rådighedsbeløb: Hvor mange penge har du til dig selv og lever du op til de regulatoriske krav herom? Hvis dit rådighedsbeløb er under kravene, så påvirker det din kreditscore negativt.
  • Gældsfaktor: Hvor meget gæld har du i forhold til din årlige bruttoindtægt?
  • Formue: Hvis du sælger alt hvad du ejer og indfrier så meget gæld du kan, hvad står der så på kontoen? Er det i plus og med grønne tal eller i minus med røde tal?

Både gældsfaktor og formuen vurderes i adskillelige trin. Så det er ikke fordi der er en magisk grænse for hvornår du får en dårligere rating hvis du lige skylder de her 5.000 kr. mere eller mindre.

Derudover er der også en flere faktorer som:

  • Overtrækshistorik: Dette har også en meget klar påvirkning på din kreditscore. Hvis du er i overtræk så fortæller du direkte at du ikke har styr på dine penge fordi du har brugt nogle penge der ikke er dine. Og det er altså fuldstændig underordnet om du så har en opsparing på 1 mio. kr. på den anden konto og at du er i overtræk med 5.000 kr. For summa summarum er at du ikke har styr på hvor dine penge er og hvilke du bruger.
  • Kreditansøgninger: Hvis du hyppigt anmoder om finansiering af en eller anden art. Uanset størrelse.  Så fortæller det også at du ikke kan se langsigtet med din egen økonomi. Og hvis ikke du kan det, så er der gode statistikker der viser at disse mennesker får svært ved at opnå økonomisk overblik og dyrke sin formue på den lange bane.
  • Negativ information: Det kan være historik som konkurs eller tvangsauktioner. Sådan en historik vil være en manuel kendt advarsel på dig, i ‘systemet’ og medgøre at man skal være opmærksom på at låne dig penge.

De øvrige ovenstående faktorer er meget negativt ladet. Men hvis du ikke er i overtræk, ikke skal låne penge hver 3. måned og dine nøgletal er i orden. Så har du ikke noget at være bekymret for. Så har du en god kreditscore.

Hvem bruger min kreditscore?

En kreditscore bruges primært af långivere og kreditudbydere til at vurdere en persons eller virksomheds kreditværdighed og risikoniveau, når der overvejes långivning eller kreditgivning. Her er nogle af de vigtigste aktører, der bruger kreditscores:

  1. Banker og Finansielle Institutioner: Banker og kreditinstitutter bruger kreditscores til at evaluere låneansøgninger, f.eks. personlige lån, boliglån og bilfinansiering. En høj kreditscore kan resultere i bedre lånevilkår og lavere rentesatser.
  2. Kreditkortselskaber: Kreditkortselskaber bruger kreditscores til at afgøre, hvilke kreditkorttilbud en person er berettiget til, og til at fastsætte kreditgrænser og rentesatser.
  3. Boligudlejere: Når man søger om at leje en bolig, kan udlejere bruge kreditscores som en del af screeningprocessen for at vurdere en lejers pålidelighed med hensyn til at betale husleje rettidigt.
  4. Forsikringsselskaber: Nogle forsikringsselskaber bruger kreditscores som en faktor til at bestemme forsikringspræmier. Personer med lavere kreditscores kan blive opkrævet højere forsikringspræmier.
  5. Arbejdsgivere: Selvom det er mindre almindeligt, kan nogle arbejdsgivere i visse situationer anmode om tilladelse til at se din kreditrapport som en del af ansættelsesprocessen, især hvis stillingen involverer økonomisk ansvar.
  6. Udbydere af tjenester: Nogle udbydere af tjenester som telefonabonnementer eller kabel-tv kan bruge kreditscores til at bestemme, om en person skal stille sikkerhed eller depositum for deres tjenester.
  7. Låneudbydere og alternative finansieringsplatforme: Ud over traditionelle banker kan online låneplatforme og alternative finansieringskilder også bruge kreditscores til at evaluere ansøgninger om lån eller finansiering.

Kreditscores er altså en vigtig faktor i mange økonomiske transaktioner, hvor kreditvurdering spiller en rolle i at afgøre risikoen ved at låne penge eller yde kredit.

I denne lidt ældre artikel kan du læse lidt om hvilken reel indvirkning en god kreditscore kan have på dine økonomiske muligheder. Du score bare bedre med en god kreditscore!

Inspiration til en god kreditscore

På den lange bane kan det i høj grad betale sig at sigte efter en god kreditscore. Også selvom det er en score du ikke rigtig følger med i. Og så endda formentlig en kreditscore du ikke kommer til at kende på dig selv. Men du kan være helt tryg ved at hvis du dyrker ovenstående parametre. Sådan noget som ikke at være i overtræk, langsigtede løsninger mm. Så får du en god kreditscore. Og din gode kreditscore VIL give adgang til mere fordelagtige vilkår end de som ikke har en god kreditscore.

Du kan starte godt ud med at:

  • Lave et budget. Få komplet styr på dine indtægter og udgifter. OGSÅ børne- og ungeydelsen der kommer 4 gange om året! Du kan finde inspiration til at lave et godt budget her: Lav budget – sådan.

Når du har lavet et godt budget, så er det her du har et realistisk billeder over din fremtidige opsparing. Du kan blandt andet læse denne artikel for inspiration til en god opsparing: Sådan får du en god opsparing.

Og husk på at det hele handler faktisk i sidste ende om din formue. Og du kan med fordel blande mange flere artikler sammen med en kreditscore, når du ser på vores side. Din opsparing kan også være en del af investeringer. Her har vi forskellige guides til udbytteaktier, månedsopsparing mm. Det kan også være friværdi i bolig ved renovering, som giver dig en bedre formue. Hvis du bare er kørt helt død i din nuværende bank og må indse at her kommer du nok aldrig til at blive en “god kunde” i deres øjne. Så har du også mulighed for at læse om hvordan du kan skifte bank – og hvad du ellers kan få ud af det.

Når du skifter bank så er det lidt so mat viske tavlen ren. En bank der ikke har en historik på dig. En ny bank kan ikke se hvis du har været i overtræk hver fredag i 21 år.

 

Skriv et svar

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.