18/04/2024

dinformue.dk

Dit digitale kompas i økonomiens verden

Forskel på husforsikring og ejerskifteforsikring

2 min read
husforsikring og ejerskifteforsikring

Undren over husforsikring og ejerskifteforsikring

Det er ikke unormalt at du som boligkøber undrer dig lidt over forskellen ved de to. Særligt når vi tænker på forsikring generelt, så tænker vi på skader og dækninger. Men når det er husforsikring og ejerskifteforsikring, så er der altså mere i det end bare det.

I denne korte artikel vil du ridset forskellene op på hvad de to forsikringer er for nogle.

Husforsikring er obligatorisk

I nogen grad. Det er et lovkrav at du har en husforsikring hvis du skal have finansiering i din bolig. Så skal du have en forsikring der dækker mod brand, for ellers vil banker og realkreditinstitutter ikke låne til ejendommen.

Hvad en husforsikring dækker er meget forskelligt. Det er op til dig og en række eventuelle tilvalg (eller fravalg) for at finde ud af hvad den dækker.

Derudover er en husforsikring løbende og ikke en tidsbegrænset periode.

Ejerskifteforsikring er midlertidig og ikke et krav

En ejerskifteforsikring kan uden tvivl være en god idé i nogle tilfælde.

Ejerskifteforsikringen er over enten en 5 eller 10 års periode. Det er husforsikringen eksempelvis ikke da den som nævnt er løbende. Ejerskifteforsikringen er ikke obligatorisk og den er meget individuel fra bolig til bolig. Ejerskifteforsikringen tager udgangspunkt i tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten på ejendommen. Det gør en husforsikring fx ikke.

Samtidig vil en ejerskifteforsikring også betales på én gang. Altså ikke nogen årlig præmie skal betales for den som ved en husforsikring.

Som bonusinfo, så er det forpligtet af sælger at betale halvdelen af den billigst tilbudte ejerskifteforsikring til køber.

Godt råd …

Hvis muligt, så få både husforsikring og ejerskifteforsikring i det samme forsikringsselskab. Eller som det mindste i den samme koncern.

Hvis du står med en skade på din bolig, hvor det kan argumenteres om det skal være husforsikring eller ejerskifteforsikring, kan der komme problemer. Du vil opleve at de to forsikringsselskaber vil prøve at kaste dækningen på den anden. Det vil resultere i at du venter på en afklaring mens de bokser med hinanden – måske endda med dig som mellemand. Det er typisk ikke noget man har lyst til som ny boligejer og med en skade i sit hjem.

Hvis du derfor har forsikringerne i samme selskab, så vil de handle hurtigt. De har derfor ikke nogen at forsøge at kaste dækningen hen på og må bare selv “æde” dækningen i din forsikring.

Vil du læse mere om husforsikring og ejerskifteforsikring kan vi anbefale denne side hos Alka: https://www.alka.dk/gode-raad/hus-og-ejerskifteforsikring

 

Og hvis du ellers vil have gode råd om forsikringer generelt kan du med fordel læse: https://www.dinformue.dk/2022/10/19/har-du-tilpasset-dine-forsikringer/

Skriv et svar

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.