Rentemarked – hvad er der sket?

Over de sidste 2 år har vores rentemarked steget helt vildt. Aldrig har det steget så voldsomt på så kort tid. Det samme ses ved vores inflation*. Inflationen er også steget henover de seneste par år. Se bare grafen fra Danmarks Statistik (DST): Graf over dansk inflation

* inflation er et makroøkonomisk udtryk for en generel prisstigning på varer og tjenester. Det er dét der indikerer hvordan købekraften forringes. Når der er inflation og købekraften forringes, så bliver dine penge altså mindre værd. Du kan købe mindre for dem nu end du har kunne hidtil. Det modsatte af inflation er deflation. Derudover har vi også noget der hedder kerneinflation. Kerneinflation er mere specifikt en måling af inflationen. Den udelukker priser på mad og energi som typisk er meget volatile. kerneinflationen giver et mere præcist billede af de tendenser der er i økonomien. 

Men hvordan hænger rentemarked og inflation så sammen? 

Inflation og rentemarkedet er tæt forbundet og påvirker hinanden på flere måder. Lad os udforske sammen:

1. Inflationens Indflydelse på Renten:
   • Når inflationen stiger, falder købekraften for penge. Dette betyder, at det kræver flere penge at købe de samme varer og tjenester.
   • For at beskytte deres købekraft ønsker investorer højere afkast på deres penge. Dette fører til en stigning i renteniveauet.
   • Centralbanker (f.eks. Danmarks Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank) reagerer ofte på høj inflation ved at hæve basisrenten. Dette gør det dyrere at låne penge og mindsker pengemængden i økonomien.
2. Rentens Indflydelse på Inflation:
   • Renten påvirker forbrugernes og virksomhedernes adfærd.
   • Højere renter gør det dyrere at låne penge til forbrug og investeringer. Dette kan mindske efterspørgslen efter varer og tjenester og dermed dæmpe inflationen.
   • Omvendt kan lavere renter øge efterspørgslen og stimulere økonomien, hvilket kan føre til højere priser og øget inflation.
3. Forventningsbaseret Effekt:
   • Forventninger om fremtidig inflation påvirker også renteniveauet.
   • Hvis investorer forventer højere inflation, vil de kræve højere renter for at kompensere for den forventede værdiforringelse af deres penge.
4. Realrente:
   • Realrenten er forskellen mellem den nominelle rente og inflationen.
   • Investorer fokuserer på realrenten, da den angiver den faktiske købekraft af deres penge.
5. Samspil mellem Centralbanken og Rentemarkedet:
   • Centralbanker bruger rentepolitikken til at styre inflationen.
   • Ved at ændre basisrenten forsøger de at balancere økonomisk vækst og prisstabilitet.

I sidste ende er forholdet mellem inflation og rentemarkedet komplekst og afhænger af mange faktorer. Centralbanker spiller en afgørende rolle i at regulere denne balance for at opretholde en sund økonomi.

Får vi et faldende rentemarked?

For at forstå, hvad der skal til for at få et faldende rentemarked, lad os se på de aktuelle prognoser og faktorer, der påvirker renterne. Jeg vil fokusere på realkreditrenterne i Danmark.

1. Inflation: En af de primære faktorer, der påvirker renterne, er inflationen. I 2024 forventes inflationen at nærme sig de 2%, som Den Europæiske Centralbank (ECB) styrer efter. Når inflationen er høj, kan centralbankerne hæve renten for at bremse økonomien og holde priserne i skak. Omvendt kan lav inflation føre til lavere renter ¹.
2. Økonomisk efterspørgsel: Renten kan også påvirkes af den økonomiske efterspørgsel. Hvis efterspørgslen efter lån og investeringer falder, kan det føre til lavere renter.
3. Centralbankpolitik: Centralbankerne, såsom ECB, kan aktivt ændre renteniveauet for at styre økonomien. Hvis de ønsker at stimulere økonomien, kan de sænke renten. Hvis de ønsker at bremse økonomien, kan de hæve renten.
4. Forventninger: Markedets forventninger spiller også en rolle. Hvis investorer og låntagere forventer, at renterne vil falde, kan det påvirke deres adfærd og skabe et faldende rentemarked.

Nordea forventer, at realkreditrenterne vil falde i både 2024 og 2025. Her er deres prognose for F3-, F5- og Kort Rente-lån:

• F3-lån:
  • 1/1 2025: Ca. 2,7%
  • 1/1 2026: Ca. 2,4%
• F5-lån:
  • 1/1 2025: Ca. 2,8%
  • 1/1 2026: Ca. 2,5%
• Kort Rente-lån:
  • 1/1 2025: Ca. 3,3%
  • 1/1 2026: Ca2,3%

Det kan der læses mere om her: Nordea renteprognoser. Men husk på, at ligesom med alt, så er det rent og skær skøn og ingen garanti.

Er det en optimal tid at optage lån i dette rentemarked?

I det nuværende marked er der nogle overvejelser, du kan tage i betragtning, når det kommer til at optage et lån. Lad mig give dig nogle råd:

1. Rentetilpasning og Refinansiering:
   • Rentetilpasning: Hvis du har et variabelt forrentet lån, er det en fordel at omlægge det i forbindelse med en rentetilpasning. Du kan vælge, om det skal ske hvert 3. eller hvert 5. år. Rentetilpasningen sker automatisk.
   • Refinansiering: Har du et fastforrentet lån, er det mest fordelagtigt at omlægge det op til en opsigelsesperiode (som typisk er hvert kvartal). Ved refinansiering har du mulighed for at indfri dit lån til kurs 100, hvilket kan være billigere end at omlægge på et andet tidspunkt¹.
2. Omkonvertering af Lån:
   • Hvis kursen på dit fastforrentede lån er fordelagtig (tæt på eller under 100), kan du overveje en opkonvertering. Dette indebærer at omlægge dit fastforrentede lån til et nyt fastforrentet lån med en højere rente. Kursen på det nuværende lån falder, når renterne på de finansielle markeder stiger. Vær dog opmærksom på, at den højere rente kan spise din gevinst op over tid¹.
3. Generelle Råd om Lån:
   • Optag kun et lån, hvis du har et reelt behov for det.
   • Overvej at vælge et lån med en fast rente gennem hele lånets løbetid, især hvis din økonomi er presset.
   • Undgå at låne penge fra varehuse, da det ofte kan blive dyrt.
   • Jo større lån du optager, desto mindre økonomisk frihed får du².

Husk, at det altid er en god idé at rådføre dig med en finansiel rådgiver, der kan hjælpe dig med at træffe den bedste beslutning baseret på din specifikke situation.