24/04/2024

dinformue.dk

Dit digitale kompas i økonomiens verden

Eksempel: Økonomien bag udlejning af et sommerhus

5 min read
Investering af sommerhus til udlejning

Indledning: Købet af sommerhuset

Dette er en case fra virkeligheden i hvordan økonomien af et sommerhus har set ud i 2022. Det kan være svært at tage en beslutning om hvorvidt man skal købe et sommerhus eller ej og derfor håber vi at vi med denne artikel kan være med til at afklare dine tanker omkring et sommerhuskøb. Du har også muligheden for at læse en generel artikel om økonomien i et sommerhus her.

For at finde ud af om du skal købe et sommerhus, er der en proces som du skal igennem. Processen er – ud fra en grov betragtning – følgende:

  1. Fastlæg dine ønsker og behov: Tænk over, hvad du leder efter i et sommerhus, fx størrelse, beliggenhed, faciliteter og prisklasse. (Overvej, hvor meget du har råd til at betale for et sommerhus, og hold dig inden for denne prisklasse.).
  2. Gør dig bekendt med markedet: Tjek priserne på sommerhuse i området, du ønsker at købe i, og undersøg, hvilke muligheder der findes på markedet.
  3. Find en ejendomsmægler: En ejendomsmægler kan hjælpe dig med at finde et sommerhus, der passer til dine ønsker, behov, og guide dig gennem købsprocessen.
  4. Gør dig bekendt med de juridiske forhold: Sørg for at forstå de juridiske forhold, der gælder for køb af et sommerhus. Fx købsaftalen, tinglysningen af ejendommen og eventuelle servitutter.
  5. Lav en købsaftale: Når du har fundet et sommerhus, du gerne vil købe, skal du lave en købsaftale med sælgeren. Aftalen skal specificere vilkårene for købet, fx prisen, betalingsbetingelserne og overtagelsesdatoen.
  6. Aftal finansiering og tinglys skødet: Når købsaftalen er underskrevet, skal ejendommen tinglyses i ejendomsregisteret for at sikre, at du har ret til at eje den. Dette klarer ejendomsmægleren typisk.
  7. Overdragelse af ejendommen. Inden du overtager ejendommen, bør du gennemgå den for at sikre, at den er i den stand, der er beskrevet i købsaftalen.
  8. Opret forsikring: Du skal altid oprette en forsikring for dit sommerhus, så du er dækket, hvis der opstår skader eller uheld.
  9. Indflytning: Når alt er på plads, kan du begynde at nyde dit nye sommerhus eller udleje det og begynde at tjene penge på dit sommerhus!

I dette tilfælde er den grundlæggende tanke at sommerhuset skal bruges som et investeringsobjekt. Derfor var det vigtigt at få indhentet oplysninger om den igangværende udlejning. Her kan vi se om der var plads til yderligere optimeringer, eller om den udlejning ejendommen allerede er tilmeldt er det maksimale som sommerhuset kan trække.

Mange bureauet giver mulighed for at beregne en potentiel udlejning inde på deres hjemmeside. Her er det blot vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle områder kan være korrekte da det blot er en computer der er i den abenden ende. Tag i stedet kontakt til en kontaktperson fra bureauet .

Budget – indtægter og udgifter for 2022

Efter at vi havde fundet den rigtige ejendom, kunne vi nu begynde at lave nogle målsætninger for sommerhuset. Dette gør man bedst ved at danne et budget over indtægter og udgifterne i sommerhuset.

Indtægt

Sommerhuset havde i 2019, 2020 og 2021 følgende indtægter:

Indtægter i sommerhus

For at gøre det simpelt valgte vi at tage gennemsnittet af de tre år. I 2021 havde sommerhuset været udlejet markant mere end de øvrige år, men det var naturligt også et godt år for sommerhuse og økonomien generelt – hvorfor vi havde det bedst med at sætte målet lidt for lavt.

Indtægten i 2022 landede på kr. 114.990. Heraf skal der betales kr. 14.645 i skat. Den store fordel ved at udleje et sommerhus er, at overskuddet derfra (næsten) er skattefrit med de gældende regler. Skatteberegningen ser således ud:

Skatteberegner ved sommerhuse
Beregner lånt af feriepartner.dk

 

Udgifter

Kigger vi i stedet hen imod årets udgifter, har vi været heldige på særligt et punkt: renten på realkreditlånet. I 2022 er renterne eksploderet og den faste rente over 30 år er steget fra 1,5% til 5%.

Vi valgte dog at finansiere sommerhuset med en F5 med afdrag og fik en rente på ca. 0,25%. I dag er den samme rente på 3,2%. Med en belåning på sommerhuset på 95%, er den lave rente naturligt med til at holde udgifterne nede. Så håber vi blot at renterne er på samme niveau om 5 år.

De samlede udgifter i 2022 har været på:

Udgifter i sommerhus 2022

Sommerhuset varmes op med el og det må forventes at priserne er stigende når vi ser ind i 2023. Det samme vil renten på banklånet være, hvorfor vi forventer at afviklingen vil øges.

Udvikling i værdien af sommerhuset

Når du ejer en ejendom skal du aldrig kigge på prisudviklingen på ejendomme på kort sigt, men alene når du går med overvejelser om at sælge sommerhuset. Da sommerhuset er et investeringsobjekt er det dog alligevel interessant at se prisudviklingen.

Det har dog været svært at få en konkret statistik for udviklingen. Den bedste vi har fået er fra Boligsiden.dk, som dog har opdateret deres hjemmeside i 2022. Dette har medført at grafen har et stort spring fra juli og frem.

Prisudvikling sommerhus
Graf er fået fra boligsiden.dk

Da renten er steget markant siden starten af året, må det forventes at priserne kommer til at falde i 2023. Dette igen på grund af de stigende renter og inflationen.

I takt med at det bliver dyrere at eje en ejendom er det oftest sommerhuse som folk vælger fra.

Engangsudgifter ved investering i sommerhus til udlejning

Skal du købe et sommerhus?

Det er kun dig der kan give et endeligt svar på om hvorvidt du skal købe et sommerhus / vælge at lave en investering i sommerhus til udlejning. Der er mange grunde til, at folk vælger at købe et sommerhus. Nogle gør det for at have et sted at slappe af og nyde ferierne, mens andre ser det som en investering, der kan give afkast i form af udlejning eller værdistigning.

Andre køber et sommerhus, fordi de gerne vil have et sted at tilbringe tid med familie og venner.

Uanset årsagen til at købe et sommerhus, er det vigtigt at huske på, at ejerskab af et sommerhus også medfører en række udgifter og forpligtelser, fx vedligeholdelse, forsikring, skatter og afgifter.

Det er derfor en god idé at gøre sig bekendt med de økonomiske forpligtelser, der følger med ejerskabet, inden du tager beslutningen om at købe et sommerhus.

Skriv et svar

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.